Dreamers' Circus
Dreamers' Circus

Dato: 08. marts 2018 kl. 19.30
Dørene åbnes kl. 18.30

Nummererede siddepladser

Rune Tonsgaard Sørensen, violin
Ale Carr, cittern
Nikolaj Busk, harmonika og klaver

Den unikke nordiske folkemusiktrio Dreamers Circus gæster Faaborg Musikforening på deres turné rundt i Danmark i anledning af deres nyeste og tredje album "Rooftop Sessions", som har fået fantasiske anmeldelser som - Uovertruffent spil og utæmmet livskraft.
Dansk folkemusik er i gang med en kæmpe udvikling. Musikken er blevet hip og eftersøgt og tiltrækker et stort nyt, ungt publikum. Dreamers' Circus er ikke et produkt af denne udvikling, men en af hovedkræfterne bag den.

Dreamers' Circus er ikke en normal gruppe, et normalt band. Men nærmere en koncentration af musikalsk historie, håndværk og ren, uforfalsket kunstnerisk vision ? på mirakuløs vis bragt sammen i et efterhånden legendarisk broderskab.

Ale Carr fra Sverige, Nikolaj Busk og Rune Tonsgaard Sørensen fra Danmark har spillet over hele verden med Dreamers' Circus. De har vundet alle de priser i Danmark de kan. De er anmeldt og anerkendt med den form for respekt, man i USA kalder "Awe". Ærefrygt. En gruppe for hvem folkemusikken er udgangspunktet, men som ellers ikke skelner mellem genrer.
En gruppe, der har så meget respekt for traditionen, at de ved, at den ikke er en spændetrøje.
En gruppe der forstår, at folkemusikken er så stærk, at den kan holde til hvadsomhelst, at den stortrives, når den bliver udfordret og udvidet.

www.faaborgmusikforening.dk

Varighed: ca. 2 timer

Arrangør: Faaborg Musikforening